Udskoling

Udskolingens præsentationsvideo er tænkt og produceret ud fra devisen: Don’t tell – show!

Filmen er en stemningsskabende fortælling om individualitet og fællesskab, om muligheder og medbestemmelse sammen, om glæden ved at gå i skole og nå sine personlige mål, om høj faglighed, udholdenhed og vedholdenhed, om solskin og regn – og om både at slå sin rekord og hjælpe hinanden.

 

Eleverne i udskolingen går i skole fra 8.05-15.05. Særligt for udskolingen er:

  • Mandag, onsdag og fredag har alle elever bevægelse i lektionen op til spisepausen.
  • Skolebestyrelsen har vedtaget en naturfaglig toning for Østervangskolen, der betyder at eleverne undervises på tre hold, fremfor i to klasser, de dage, der er naturfag.
  • Eleverne har valghold to lektioner hver torsdag. Af og til samles undervisningen på nogle hele dage. Der kan lige nu vælges mellem: Science in action, Programmering og multimedier, Filmkundskab, Idræt, Billedkunst - Art projects, Håndværk og Musik.
  • Man tilmelde sig hold i musik-band og e-sport.
  • Tre uger hvert skoleår brydes skoleskemaet op. En uge ligger i begyndelsen af skoleåret, hvor elevernes deles på tværs af årgangene og producere f.eks.reklamefilm eller dokumentar, der fremvises torsdag aften, hvor vindere i forskellige kategorier kåres. To uger tilrettelægges, så der bliver yderligere plads til faglig fordybelse.