Nyt fra...

Solskin på Musikfestivalen 17. maj

Der er rytmer på skolen, og det kribler af aktivitet i forberedelserne til Østervangskolens traditionsrige Musik- og Markedsfestival torsdag d. 17. maj klokken 16.00 – 19.00.
 
Der vil være masser af god musik, og traditionen tro stiller vi borde og bænke op på festivalpladsen hvor der kan købes popcorn, slushice og mad hos Gammelgaards Køkken. Se programmet herunder.
 
I år vil der også være helt nye boder lavet af udskolingsvalgholdet "Byggefag" i samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole.
  
I den forgangne uge har eleverne i 9. klasse aflagt deres skriftlige eksaminer, og d. 29. holder afgangseleverne deres traditionsrige sidste skoledag med show og karamelkastning i alle klasser, som et startskud til de mundtlige eksaminer.
 
I den kommende uge tager elever fra 8. årgang på genbesøg hos deres tyske venskabsskole i Potsdam. Vi ønsker dem en rigtig god udveksling.
 
Hvis du ikke allerede har gjort det, så sæt kryds i kalenderen d. 17. maj og kom til festival. Vi har tjekket DMIs langtidsprognose, og den lover op mod 20 graders varme og sol. Vi krydser fingre for, at vejret holder og glæder os til at se jer.
 
Alle elever, alt personale og forældre ønskes en rigtig god Kr. Himmelfartsferie
 
Mange hilsner på vegne af lederteamet
 
Jens Damkjær, skoleleder
 
 
 
 
Musik- og markedsfestival
d. 17/5 2018
kl. 16-19
 
Alle elever og forældre tilknyttet Østervangskolen inviteres hermed til årets Musik- og Markedsfestival. Vi glæder os helt vildt til at præsentere årets program for jer. Der vil være gammel kendinge og nye tiltag.
 
Fed musik fra alle årgange
Gammelgårds Køkken:
                                             Grillpølser, pulled pork burger, kartoffelsalat mm.
 
Valgholdsaktiviteter
Trylleskole
Salgsboder
Caféhygge
Popcorn og slushice
Etnisk dans
Kunstudstillinger… og meget meget mere
 
 
Nb.: festivalen er en vigtig del af skolens fællesskab. Den er obligatorisk for alle elever og betragtes som undervisning.
 

09-05-2018 JD